VIP Toilet
Sænk støttebenene ned
Sænk støttebenene ned
Brug håndsving til støtteben
Brug håndsving til støtteben
Hægt trapperne på vognen
Hægt trapperne på vognen
Tænd vakumpumpe
Tænd vakumpumpe
Tænd vandpumpe
Tænd vandpumpe
Tilslut 230V strøm
Tilslut 230V strøm

Guide til opsætning af toilettrailer


1. Sænk de 4 støtteben ned så traileren står i vatter.

Brug evt. støtteplader hvis underlaget er blødt

2. Hægt trapperne på under hver dør.

3. Åben teknik-klappen bag på vognen og tænd for "vakumpumpe" og "vandpumpe". Toilettet er nu klar til brug!

(EVT) 4. Tilslut 230V kablet(10m) til strøm, hvis du ønsker varmt vand og/eller varme fra elradiatorerne.

FAQ

Find svar på dine spørgsmål her...


  • Må jeg køre toilettraileren på et alm. B-kørekort?
    Ja, det må du som udgangspunkt godt, sålænge din bil er godkendt til at trække en trailer på 1.500kg og at din bils totalvægt ikke overstiger 2.000kg. Som lejer har du selv ansvaret for at overholde færdselsreglerne.  Vi henviser til reglene på sikkertrafik.dk

  • Hvad er trailerens dimensioner?

    - Bredde: 2,3 m
    - Bredde med trapper monteret: 2,6 m

    - Længde(inkl. trækstang): 4,0 m
    - Højde: 3,0 m
    - Egenvægt: 1.080 kg.
    - Totalvægt (koblingsvægt): 1.500 kg.

  • Hvilket el-stik bruger traileren?
    13 polet el-stik (benyt adaptor hvis din bil har 7 polet)

  • Kan man drikke vandet fra håndvasken?
    Der er fyldt 200L rent vand i vandtanken når du modtager traileren. Men det anbefales ikke at drikke vand af en tank. Så det korte svar er "nej"

  • Hvor mange besøg er der i traileren?
    Traileren har en 400L spildevandstank, hvilket svarer til ca. 250 - 300 besøg. Når du har brugt alt vandet fra vandtanken bør du ikke længere benytte toilettet, da spildevandstanken så vil være fuld.

  • Kan toilettraileren tilsluttes kloak og vand?
    Ja, det kan den godt, men det kræver at du kontakter os for nærmere info, tlf. +45 61 77 33 10. 


  • Må jeg parkere traileren på offentlig vej?
    Reglerne for parkering af trailere på offentlig vej varierer fra kommune til kommune. Som lejer har du selv pligt til at følge lovgivningen i din kommune. Som en tommelfingerregel anbefaler vi altid at parkere traileren på privat grund (indkørsel el.lign).

  • Må jeg parkere traileren på en bakke?
    Som udgangspunkt nej, da traileren skal stå plant for at traileren kan fungere optimalt. Desuden vil trailerens trapper stå ujævnt.


  • Kan toilettet bruges i frostvejr?
    Ja, men det kræver at du tilslutter 230V kablet, da tankene så vil holdes frostsikret.


  • Jeg har lejet traileren en weekend, hvornår skal jeg aflevere den retur?
    Senest søndag kl. 14:00, eller efter særlig aftale.

  • Jeg har lejet traileren en hverdag, hvornår skal jeg senest aflevere den retur?
    Traileren skal senest være retur den efterfølgende dag kl. 08:30, eller efter særlig aftale.

  • Kan jeg aflevere traileren retur udenfor åbningstid ?

    Traileren skal senest returneres kl 08:30 dagen efter du har brugt den. Ønsker du at returnere udenfor åbningstid, så følg disse anvisninger:
    - Parker traileren på det afmærkede område foran hegnet.
    - Lås traileren med den medfølgende trailerlås.
    - Læg nøglen i VIP Toilets nøgledrop.


  • Jeg skal bruge en toiletvogn samme dag som jeg booker, hvad gør jeg?
    Ring tlf. +45 61 77 33 10 så hjælper vi dig.

  • Hvordan betaler jeg?
    Du betaler via bankoverførsel. Betalingsoplysninger / faktura fremgår af bookingbekræftelsen.
    VIP Toilet skal have registreret betalingen inden toiletvognen udleveres.

  • Hvad er afbestillingsreglerne og hvordan får jeg mine penge retur?
    Du kan afbestille kvit og frit 2 dage før første brugsdag. Dvs. hvis du har lejet en trailer til en weekend (fredag-søndag), så skal vi modtage en skriftlig afbestilling på mail@viptoilet.dk senest om onsdagen.
    Hvis du afbestiller om torsdagen eller senere vil du blive opkrævet det fulde lejebeløb. Når du afbestiller så medsend venligst kontooplysninger til tilbageførsel af lejebeløbet. 

  • Lyset i vognen virker ikke længere. Hvad er der galt?
    Batteriet er afladt. Tilslut 230V kablet til strøm (ligger i teknikrummet)

  • Der kommer ikke længere vand ud når vi skylder ud, hvad er der galt?
    De 200L vand er opbrugt. Dette betyder at spildevandstanken næsten er fyldt og I bør stoppe brugen.

  • Der kommer ikke længere en lyd fra kværnen, når vi skylder ud, hvad er der galt?
    Batteriet er afladt. Tilslut 230V kablet til strøm (ligger i teknikrummet)

  • Der kommer ikke varmt vand ud af hanen?
    Traileren skal være tilsluttet 230V for at den kan levere varmt vand i håndvasken. Tilslut 230V og prøv igen.


  • Hvorfor kan jeg ikke tænde for varmen i traileren?
    Traileren skal være tilsluttet 230V for at trailerens varmeapparat virker. Tilslut 230V og prøv igen.

  • Jeg har ikke fået svar på mit spørgsmål, hvad gør jeg?
    Giv os et ring på tlf.  61 77 33 10 eller skriv en mail på mail@viptoilet.dk, så sidder vi klar til at hjælpe dig!